Danmarks kongeslotte [antikvár]

•i|ü i|iii' M ¦ Köngen som symbol Konger er ogsá en slags mennesker - undertiden endog alt for menneskelige til deres h0je vaerdighed men de er dog nok i h0jere grad et symbol. Det, man laegger i symbolet, skifter efter tid, sted og herskende anskuelse, men der er vei altid i det en st0rre eller mindre del af irrationalitet. Der er mange vidnesbyrd om, at menigmand ansä kongen for at besidde saerlig magt og lykke. Kongen kunne have helbredende magt som det fortaelles om medlemmer af det engelske og franske kongehus, og Sakse forteeller, at da Valdemar 1. i 1161 var pá rejse i Tyskland, kom han efterhänden i et sádant ry for ren og retskaffen vandel, „at tyske m0dre, hvor han kom hen, rakte deres smá b0rn frem imod ham, for at han skulle r0re ved dem, i den tro, at de som ved et guds under deraf skulle voksé og trives og arte sig bedre i tugt og s0mme. Pá samme vis kom b0nderne af overtro til ham med deres saedekorn og bad ham sá en hándfuld, for at det kunne gro bedre". Konge af Guds nádé Denne folkelige forestilling beh0ver ikke at have noget at g0re med det kristelige syn pá kongemagten, kongen af Guds nádé, rex Livets hjul, hvor leeren: at har man toppét, má man dale, vises ved den unge konge, der griber /af /¦ hjulet lor pS dets top at frone / sin herlighed, for sá at styrtes i dybet. Kornerup afdxkkede kaik-maleriet / 1885 i Udby Kirke pl Sydsjeelland. Akvarel af Kornerup i NaUonalmuseet.