Bioteknologi [antikvár]

Forord I de seneste artier har den genetiske forskning givet os nyt kendskab til de stoffer, som alle organismer pä Jorden er bygget op af. Da Watson og Crick i 1953 praesenterede deres model af DNA-dobbeltspiralen, äbnede der sig en helt ny verden af forstäelse for det liv, som omgiver os, og som vi selv er en del af. Man opdagede, at celler fra sä forskellige organismer som maelkebotter, humlebier, geer og flodheste har helt grundlseggende traek til faelles og bliver dirigeret af de samme biokemiske mekanismer, og det informationstaette arvemateriale i cellers kerner kan kombineres pä uendelig mange mäder. Forskning inden for genteknologi tager stadig flere retninger, og man kan let fä fornemmelsen af, at alle biologiske problemer kan loses, hvis man blot udnytter de muligheder, der ligger i at manipulere med gener. Gensplejsning lyder dramatisk og giver associationer om, at man kan flytte rundt pä gener efter forgodtbefindende, og gensplejsning har da ogsä udvisket graensen mellem arter. Man kan allerede flytte gener rundt mellem celler, der stammer fra vidt forskellige arter; den genetiske kodes universelle natur betyder, at genetisk materiale, som bliver indsat i en ny organisme, bliver optaget af modtagerorganismen, som om den altid havde hort til der. I og med at man nu kan skabe smä stykker DNA kunstigt, kan man ogsä indsaette disse kunstige gener i organismer og danne nye former for liv. Men skont det lyder simpelt, er der mange vanskeligheder forbundet med gensplejsning, og ogsä her räder tilfaeldighederne, sä man somme tider far et helt andet resultat end det forventede. Der findes flere hundrede tusinde kulturer af mikroorganismer i laboratorier over hele verden. Nogle er gamle stammer, nogle er udviklet med den nyeste gensplejsningsteknik. Et firma, der har udviklet en saerlig nyttig bakterie, kan tage patent pä den. Det har naturligvis givet helt nye lovgivningsmaessige problemer og juridiske hovedbrud. En betingelse for at kunne identificere de patenterede organismer er, at de findes i flere laboratorier rundt om i verden. Retten til at eje liv og handle med egne eller andres celler rejser en raekke etiske problemer. Man kan forledes til at tro, at den genetiske kunnen alene bidrager til at oge mangfoldigheden pä Jorden. Men sädan forholder det sig ikke altid. Fä praemiegener kan med den moderne teknik og billige transport hurtigt blive spredt over et stört geografisk omräde. Det er saerligt inden for husdyravlen og agerbruget, man udnytter denne mulighed, og det er ogsä her, man i forste omgang kaemper mod de problemer, som monokulturer giver fx i form af risiko for eksplosionsagtig spredning af de sygdomme, som bider pä disse specielle kulturer. Pä baggrund af den viden, som DNA har givet, er der forskere, der mener, at liv kun er opstäet én gang pä vores klode. Igennem flere tusinde millioner är har organismer udskilt sig fra hinanden. I denne periode er mange tusinde arter forsvundet, fx fordi de blev fortraengt fra deres niche af andre arter eller af klimaaendringer. I det 20'nde ärhundrede er menneskets hastige udbredelse hovedärsag til andre arters uddoen, og der gores ikke noget helhjertet forsog pä at bremse misbruget af naturens rigdom. I stedet forsoger vi at lagre biologi. I lobet af 1980'erne har mange vestlige lande sendt ekspeditioner til tropiske omräder for at indsamle genetisk materiale. Plantearter, der kan bidrage med medicin og fode, er saerlige mäl for forskere fra USA, Europa og Japan. De gener, som bliver indsamlet pä denne mäde, er mäske den eneste mäde at redde mange arter pä, og det forlaenger vores frist for at gore noget ved folgerne af vores indtraengen i og odelaeggelse af enestäende habitater. Denne bog behandler mange kontroversielle emner. Det er op til lasseren at lade sig imponere over eller skraemme af de perspektiver, der ligger i den genetiske manipulation. Umiddelbart er det behageligt for en gravid kvinde, at hun kan lade sit foster teste for uonskede gener. Men er det rimeligt, at man sorterer gener i onskede og uonskede? Gär vi mod en tid, hvor kun »regelmaessige« gener fär lov at slippe igennem? Eller kompenserer vi blot for det stigende antal genetiske skader, som vi päforer os selv og det globale miljo ved lemfaeldig omgang med hoj-reaktive stoffer? Skulle vi ikke hellere koncentrere forskningen om at begraense menneskets odelaeggelse af artsrige levesteder og udledningen af affaldsprodukter i vandet, lüften og jorden, frem for at forske i, hvordan vi kan skabe kaloriefattige fodevarer, sä vi kan spise mere uden at blive federe? Er det overhovedet realistisk at kaempe for at bevare mangfoldigheden pä Jorden, eller kan vi lige sä godt saette os ned og acceptere, at intet bliver som for, og at mennesket nu har taget den evolutionaere udvikling i sin egen händ? Med denne bog kan laeseren fä en forestilling om, hvad genteknologien kan, og hvilke forhäbninger og fantasier der knytter sig til genmanipulation - pä godt og ondt. Benedicte Albrectsen