Den Gyldne Cirkel [antikvár]

Lady Victoria Alexandre. 1967 Sneen faldt uden for de tilgitrede vinduer og dannede hvirvler under korte vindst0d fra bjergene. Indenfor lâ en tynd damptâge over nervesanatoriets opvarmede swimming-pool. Victoria sv0mmede en hel time, frem og tilbage, i et ensartet, modérât tempo. Da hun gik op, var hun roligere, sâ det var til at holde ud, og hendes nerver tilstraekkeligt under kontrol til, at hun kunne klare endnu en dag af skaersilden her. Pâ vej til brusekabiner-ne standsede hun ved det store vaegspejl og betragtede sit spejlbille-de klinisk og skanselsl0st. Der var intet spejl i hendes vaerelse og heller ikke andet, som hun kunne taenkes at ville benytte til at tilf0ie sig selv alvorlig skade. Sâdan var det stadig, til trods for at personalet pâ Bellecroix, der-iblandt sanatoriets direkt0r og chefpsykiater, dr. Huber, vidste, at hun for laenge siden havde overvundet eventuelle tilb0jeligheder til selv0delaeggelse. I spejlet sâ hun en staerk, smidig skikkelse i en enkel hel bade-dragt. Kroppens sunde fasthed var uforandret, men ansigtet var blevet tyndere, nsesten magert, sa at kindbenene og de store m0rke 0jne fremhaevedes unaturligt staerkt, 0)ne som hun syntes havde et sl0ret, jaget udtryk. Men det var mâske kun, fordi hun vidste, hvad der var bag dem. Det taette, m0rkebrune hâr, der var klippet for kort af fris0ren, som kom til Bellecroix hver fjortende dag, havde mistet meget af sin glans og fâet nogle grâ staenk, men friheden og en god fris0r ville klare begge problemer uden vanskelighed. Hun gik taettere til spej-