Et stille umaerkeligt drab [antikvár]

"MASKE FINDER vi en pistol," sagde Pitkin og sigtede med pegefingeren pá vagthuset ved porten. "Piiiiiiiuuuuuuuv." "Eller et maskingevser," sagde Tamás og fyrede sit imagi-nsere váben af fra hoften. "Ratatatatatatatatatata!" "Eller en tank!" "De tog tanksene med sig," sagde Tamás med en pludselig, upassende realisme. "En granat," fors0gte Pitkin sig. "Tror du ikke godt de kan have glemt en granat et sted?" "Det ved man aldrig," sagde Tamás, for ikke helt at 0de-Isegge stemningen. M0rket var lige faldet pá. Det havde vaeret en vád dag, og lugten af regn og viede hang stadig i luften. Hvis regnen ikke var holdt op, var de nok blevet hjemme. Men nu var de her altsä, ham og Pitkin, og selv om han ikke for alvor troede pá hverken pistoler, maskingevaerer eller granater, boblede spaendingen alligevel inde i ham som om hans mave var en cola nogen havde rystet. Der var hegn rundt om den gamle milit^rforlsegning, men den enlige nattevagt havde for Isengst givet op over for bórdeme af skrottyve og klunsere. Han blev i sin vagtstue nu, den eneste bygning der stadig havde elektricitet og vand, og sá tv pá et Hile sort-hvid fjernsyn han tog med sig hjem hver morgen nár vagten var forbi. Engang havde han skudt efter to af Rakos-brodrene, der havde haft planer om at hugge hans fjernsyn, og det havde trods alt givet en vis respekt. Nu eksisterede der en form for vaebnet sameksistens: Vagtens territórium udstrakte sig til vagtstuen og omrádet umiddelbart omkring den, altsá porten og den del af hegnet der vendte ud mod vejen, og dér kom selv ikke de mest foretagsomme lokale tyve. Alt andet var til gengseld ingenmandsland, og det betod at alt hvad der kunne bseres vsk, var vaek. Om det sá