Intelligens og information [antikvár]

Forord Informationsteknologien er nok det omráde inden for teknologien, som er i hurtigst udvikling, og som optager og beskaeftiger de fleste mennesker - forskere sável som laegfolk. Informationsteknologien daekker et meget bredt spektrum fra dannelsen af information til behandling og lagring af information samt transmission af information mellem forskellige centre. Mennesket samler information gennem sanserne: synet, horelsen, folelsen, lugtesansen og smagssansen. Disse sansers opbygning og funktion gennemgâs i detainer i det forste kapitel. Computeren modtager gennem sine porte information fra ydre enheder i form af bitmonstre, altsá som kombinationer af spaendinger pâ en raekke ledninger. Computerens »sanser« bestâr af elektroniske komponenter, hvis spending eller modstand afhaenger af omgivelsernes pâvirkning. Man skelner her mellem analog information, hvor komponentens svar pä pävirkningen afhaenger trinlost af denne, og digital information, hvor komponentens svar i form af bitmonstre sker i spring. Moderne computere er for det meste digitalt opbyggede. Begge mäder at repraesentere data har deres fordele og ulemper. Mennesket lagrer sine informationer i hjernen. Man ved, at forskellige typer information lagres i forskellige dele af hjernen, men den nojagtige mekanisme er ikke kendt i detaljer. Digitale computere lagrer informationer i form af bitmonstre i elektriske komponenter, som kan fastholde elektriske tilstande. Hidtil har der vaeret stor forskel pä, hvordan hjernen og computeren behandler information. Mens man mener, at hjernecellerne gensidigt pävirker hinanden under informationsbehandlingen, har computerens mäde at behandle data pä vaeret sekventiel og algoritmisk forstäet pä den mäde, at hvert bitmonster efter tur behandles i henhold til et pä forhänd fastlagt program. Fremkomsten af »parallel-processorer«, hvor mange informationer kan behandles samtidigt, har betydet oget hastighed; men det rokker ikke ved princippet i den sekventielle behandling. I disse är gores der fremskridt i forsogene pä at efterligne hjernens arbejdsform i digitale computere i de säkaldte »neurale netvaerk«. När mennesket skal huske meget store informationsmaengder i laengere tid, skriver det informationell ned, optager den pä film, bänd eller plader. Informationen kan sä gemmes ár efter är og overdrages til senere generationer. När informationsmaengden overstiger computerens kapacitet, kan man ogsä opbevare information pä ydre lagermedier. For computerens vedkommende drejer det sig om de samme medier: papir, magnetbänd eller plader (i form af disketter). Sproget er et vigtigt redskab ved kommunikation mellem mennesker indbyrdes og mellem menneske og maskiner. Sproget som kommunikationsmiddel kan inddeles i tale-, billed- og skriftsproget. Talesproget er det oprindelige, idet det ikke kraever hjaelpemidler uden for mennesket selv og sáledes altid er »ved hánden«. I bogén gives forskellige eksempler pá, at et »talesprog« er almindeligt blandt dyr, eventuelt kan det udbygges og forstaerkes ved fagter - som det ogsá er almindeligt hos mennesket. Efterhánden opstod behovet for at fastholde information - det forte til billedog skriftsproget. Med skitser kan man lettere illustrere komplicerede sammenhaenge, men da tegninger er tidkraevende, fristes tegnerne til at stilisere dem, og efterhánden opstár et alfabet, enten som et iydalfabet eller som et rent symbolsk tegnsprog. Men billedet anvendes stadig. Det kinesiske ordsprog: »Et biliede siger mere end tusinde ord« har ikke tabt sin betydning. Piktogrammer, billedsymboler for hverdagsgenstande og institutioner (telefon, toilet, hospitál etc.) hjaelper dagligt turister gennem sprogbarrieren, og levende billeder som film og tv har i et vist omfang overtaget den trykte litteraturs og presses rolle. Med de levende billeder har man fáét en kombination af billed- og talesproget - ofte pá bekostning af skriftsproget. Inden for science fiction-litteratur og -film har man laenge kunnet finde eksempler pá sammenkobling af computere med organiske hjerner; men forst for nylig har man i virkelighedens verden haft held med at kombinere organiske stoffer med maskiner. Biochippen er en sádan organisk-elektronisk komponent, men den er meget langsommere end de traditionelle elektroniske komponenter. De robotter, vi kender i dag, ligner ikke fremtidsromanernes robotter. Industriens tusindvis af robotter har ikke hoved, arme, ben og krop i saedvanlig forstand. I stedet er der tale om avancerede maskiner, programmeret til at udfore bestemte arbejdsprocesser. »Mennesket er al tings mái,« siger en graesk talemáde. Ogsá informationsteknologien udfores af mennesker for mennesker. Pá det hojeste akademiske plan for at tilfredsstille menneskets nysgerrighed og i dagligdagen for at lette mennesket i dets forskellige goremál. Mennesket som art er et informationssogende flokdyr. Informationsteknologien er den seneste udvikling til opfyldelse af denne trang: den virker som en forlaengelse af menneskets sanser og kommunikationsorganer i dets omgang med natúrén og dets medskabninger. Per Mark