Bővebb ismertető
Forord Det 20. arhundrede er blevet videnskabens arhundrede. Aldrig for i menneskehedens historie er udviklingen gaet sa hurtigt som netop i vor tid, og aldrig for har videnskaben og teknologien haft sa stor indflydelse pa vores dagligdag. Den moderne videnskab har fort os frem til et hojtudviklet og kompliceret informationssamfund pa godt og ondt. Tilvaerelsen er blevet lettere for store dele af Jordens befolkning, men omkostningerne ved de store teknologiske landvindinger har vaeret store - isaer pa det miljomaessige omrade. For at forsta omverdenen og for at formidle viden er det nodvendigt at gore brug af ord og begreber, som tidligere var forbeholdt videnskabsmaendene. Det kan derfor ofte vaere vanskeligt at forsta alle de oplysninger, som vi dagligt far praesenteret gennem medierne. Og netop her er VIDENSKABENS VERDEN et uundvaerligt vaerktoj - bade som opslagsvaerk omkring de enkelte begreber og som en bred introduktion til en lang raekke hovedemner inden for videnskaben. Forfatterne er forskere og videnskabsmaend fra internationalt anerkendte laereanstalter og forskningscentre i USA og Europa, fx Cambridge, Harvard og Stanford, og der er flere nobelpristagere i gruppen. Hovedredaktoren for det samlede vaerk er den engelske forsker Dr. Bernard Dixon, der i en arraekke har vaeret redaktor af magasinet New Scientist. Bind 1-22 gennemgcir hver et forholdsvis afgraenset fagomrade og giver et overblik over alle emner, der er forbundet hermed. Disse bind rummer en oversigt over videnskabens udvikling fra det klassiske Graekenland til i dag (fx i bind 13 De klassiske videnskabsmaend, bind 14 Den moderne videnskabs pionerer og bind 17 Hvad er videnskab), og de giver et grundigt indblik i, hvor de enkelte videnskabelige discipliner star i dag. Der er ogsa en gennemgang af de overvejelser, man gor sig om videnskabens rolle i samfundet, og om de forskellige perspektiver, der er for udviklingen i de kommende artier (fx i bind 12 Mennesket og naturen, bind 18 Videnskaben og samfundet og bind 21 Intelligens og information). Opslagsordene i dette leksikon (bind 23 og 24) omfatter hovedomräderne inden for vor tids videnskab. Her kan man finde oplysninger om forholdet mellem masse og energi (fysik), om sammensaetningen af forskellige stoffer og deres indbyrdes pävirkning (kemi), om levende organismer (biologi) og herunder specielt mennesket (medicin), om vores forstäelse af planeten Jorden (geologi og fysisk geografi), om universet (astronomi) og om videnskabens forskellige vaerktojer (teknologi). Vor tids videnskabelige teorier saettes i relation til tidligere teorier, og de biografiske artikler giver detaljerede oplysninger om centrale personligheder i den videnskabelige udvikling. Plancherne rummer et vaeld af oplysninger og kan laeses som afsluttede enheder; der er ogsä i de enkelte artikler henvisninger til de plancher, der omhandler emnet i artiklerne. Hver artikel er forsynet med henvisninger til de bind i serien, hvor man kan laese mere om emnet og om relaterede emner. Disse henvisninger star efter indgangsordet, i hojre side af tekstspalten - fx angiver Art 7, at man kan lasse mere om artsbegrebet i bind 7 af VIDENSKABENS VERDEN. Krydshenvisningerne til andre opslagsord i leksikonet saetter ogsä de enkelte begreber ind i en bredere sammenhaeng. Leksikon-bindene er säledes et selvstaendigt videnskabeligt opslagsvaerk, samtidig med at de fungerer som reference- og faellesregisterbind for de ovrige bind i serien. Redaktionen