Martin Milan 1. [antikvár]

For jeg begynder pa disse fa ord om Martin Milan-serien, vil jeg gerne takke Patrick Gaumer, der skrev kommentarerne til Martin Milan-bogerne fra Lombard, og som jeg lante et par sotninger af, og Christian Godard, der trods sine snart 90 ar stadig er meget aktiv pa de sociale medier og bliver ved med at tegne. Godard er glad for igen at blive udgivet i Danmark, og jeg har vaeret i kontakt med ham for at forberede dette lille forord. Godard byder pa nogle anekdoter om tilblivelsen af Martin Milan og viser danske laesere tegninger, der aldrig har vaeret offentliggjort fer. Christian Godard blev fodt i 1932 I Paris. Han voksede op i et folkeligt kvarter i den store franske hovedstad, og som barn gik han ofte hen til bouquinisterne. Enhver, der kender Paris ved, hvad jeg taler om, disse sma kiosker pa bredden af Seinen, hvor der var masser af gamle boger og tegneserier. Godard stodte derfor pa forkrigstidens magasiner i en meget ung aider. Han husker; "Bouquinisterne soigte ikke bare billige bager som i dag, men ogsa samiebind, hvor omsiaget undertiden manglede. Jeg kobte dem for et par centimer, og jeg reparerede dem ved at tilfoje omslag og titler."Godard lod sig inspirere af al sin lassning i ungdommen og dannede meget hurtigt sin egen stil. Det var i 50'erne, han tog sine forste skridt som tegner. Han prassenterede sine tegninger for forskellige forlag og Rouff-forlaget (Nedlagt i 1982) viste Interesse. Godard: "Jeg indsa, at det var det, jeg skulle: fortffille historier!" Fra 1954 blev han hurtigt en grundpille i ugebladene for born med bidrag i mange magasiner. Han skabte mange bade humoristiske og realistiske serier og arbejdede med store manuskriptforfattere som Goscinny. Sidstnsevnte tilbed ham at deltage i starten af Pilote-bladet. (bladet, der sprengte reglerne i tegneserier sidst i 60'erne og forst i 70'erne med fremkomsten af serier som Asterix, Iznogood osv) Arbejdet for Pilote Iserte ham kunsten at fortaslle og strukturere historier. Det ma siges, at med forfatterkoileger som Goscinny eller Charlier var der meget at laere. Og det var i Pilote, han skabte sin forste store tegneseriesucces: Norbert og Kari. I 6 ar fra 63 til 69 lavede han mere end 20 historier i denne serie, der i dag er kuit.I 1965 blev Greg blev chefredaktor for Tintin-bladet. Han forsogte at genoplive det lidt aldrende blad ogbringe det nyt blod med mange nye forfattere (se mine introduktioner til serierne Comanche, Bernard Prince osv.). Greg elskede Godards tegnestil. De to msend modtes ved Pilotes redaktionsmoder (hvor Greg tegnede serien August Julius) og straks slog det gnister. Godard fortéeller: "Efter et mode pa Pilote bod Greg mig pá en drink-Skal vi have en lille en?-Gerne, svarede jeg.Uden egentlig at tale sammen var vi pa samme bolgelaengde. Vi fik serveret ved disken, vi udvekslede et par ord. Sa sagde han til mig:-Hvorfor kom du aldrig til Tintin? Jeg var ved at tabe underkaeben.-Ingen har nogen sinde spurgt mig!-Jamen sa sporger jeg nu, giver han igen.Jeg tover en tid, jeg tsnker, jeg ser pa ham -Men for med lille?-Hvad du vil.-Sa kommer jeg!Det er sadan, blot med fa ord (tre for at vsere preeois), Martin Milan blev fodt, og et lykkeligt samarbejde pa mere end tyve ár begyndte, indtil Greg blev erstattet som chefredaktor, og jeg hurtigt retirerede til andre steder. Hvis han stadig var i live, ville jeg stadig vsere der. Ja,