Medicin [antikvár]

Forord Laegevidenskaben har i de seneste 50 ár gjort langt storre fremskridt end i de foregáende 50 árhundreder tilsammen. Nyretransplantationer er hverdagsopera-tioner, den ábne hjertekirurgi er fuldkommen revolu-tioneret, mikrokirurgerne udforer mirakler og nye lae-gemidler og andre behandlingsformer udvikles og gares stadig bedre. Og udviklingen gár stadig hurtigere og hurtigere. Hvad havde laegeme i begyndelsen af dette árhundre-de mon taenkt, hvis de kunne overvaere en hjerneun-dersogelse med CT-scanneren, udforske mave-tarmka-nalens indre med fiberendoskopet eller drage nytte af laegevidenskabens seneste vidunder, MR-scanneren? Dette fjerde bind i Videnskabens Verden giver laese-ren et imponerende indblik i mennesket pá godt og ondt. Det afslorer, hvordan der kan opstá feji og for-styrrelser i dette pá en gang robuste og skrobelige bio-logiske vaesen, som mennesket er. Vaerket folger det moderne menneskesyn, hvor syg-domme ikke blot befragtes som feji i maskineriet, men anskues og behandles ud fra en helhedsopfattelse. Sygdomme er nemiig ikke blot bakterier og virus, men i nutidens hojteknologiske samfund i meget hoj grad fremkaldt af dárlige kostvaner, forkert levevis, risiko-fyldt arbejdsmiljo og ikke mindst reaktionen pá dárlig trivsel. Sádanne aspekter laegger vaerket stor vaegt pá, akkurat som moderne forskere hele tiden har disse ting for aje. Ved dette árhundredes begyndelse var gennemsnits-levealderen i Danmark 53 ár for maend og 56 ár for kvinder. I dag er de tilsvarende tal henholdsvis 72 og 78 ár. Det demonstrerer klart betydningen af laegevidenskabens enorme fremskridt i dette árhundrede kombineret med de forbedrede sociale vilkár. Store in-fektionsepidemier som pest og kolera, som tidligere tog millioner af menneskeliv, forskánes vi for i dag. Men derfor má vi ikke glemme, at hvert ár dor hun-drede tusinder af born i de fattige lande stadig af in-fektionssygdomme, som i vores del af verden knapt eksisterer mere. Og to tredjedele af verden kan stadig ikke brodfode sig selv pá tilstraekkelig vis. Denne bog pápeger, at de rige og teknologisk avan-cerede lande har et stort ansvar for at give noget af velfaerden videre til den sultende, syge og doende del af Jordens befolkning. Midt i beskrivelsen af de nyeste medicinske gevin-ster glemmer vaerket heller ikke det gamle ord, at »det er bedre at forebygge end at helbrede«. Mange af de vigtigste sygdomme i den vestlige verden horer til civi-lisationssygdommene. Vi er overvaegtige, har forhojet blodtryk, sukkersyge og fordojelsesproblemer. Hjerte-karsygdomme er ársag til over halvdelen af alle dodsfald, mens kraeftsygdommene draeber yderli-gere en fjerdedel. Mange kunne reddes ved en fornuf-tig forebyggende indsats isaer over for faktorer som to-baksrygning, alkoholmisbrug og forurening med kemi-ske stoffer, báde i industri, fodevarer og natúr. Vaerket er skabt med bistand af Verdens mest betyd-ningsfulde og banebrydende forskere inden for laegevi-denskaben, som har bidraget med de nyeste teorier og behandlingsformer. Hovedteksten fortaeller om den viden, forskerne rá-der over i dag. De nyeste teorier behandles i selvstaen-dige afsnit, der kan lseses uafhaengigt af hovedteksten. Tillige er der mange historiske oplysninger i bogen. Man fatter ikke fuldt ud nutidens landvindinger, hvis ikke man kender til arbejdsvilkárene for datidens forskere, laerer af deres fejltagelser eller beundrer deres resultater, ofte opnáet med ganske simple hjaelpemid-ler. Overalt er teksten illustreret med utallige fotografier, tegninger og diagrammer, hvoraf mange er fremstil-let spéciéit til denne bog. Teksten kan laeses af alle uden medicinske forkund-skaber. Danske navne erstatter alle de graeske og latin-ske betegnelser, som ellers har vanskeliggjort kommu-nikationen mellem forsker og befolkning. Bagest er vaerket udstyret med en ordliste, der gennemgár de vigtigste medicinske fagudtryk, samt en forklaring af de laegevidenskabelige specialer. Tillige indeholder bogen et udforligt stikordsregister, som gor det nemt og hurtigt at finde netop det emne, man er interesseret i at fá oplysninger om. De seneste árs mange betydningsfulde fremskridt forer loftet om flere forbavsende opdagelser med sig. I dag skimtes losningen pá kraeftens gáde langt ude i horisonten. Engang i fremtiden vil laegevidenskaben máske atter triumfere i samme stil, som da den opnáe-de sin hidtil storste bedrift, nemiig udryddelsen af koppesygdommen i slutningen af 1970'erne. Da dette vaerk er fort helt á jour med den nyeste viden og de seneste teorier, vil det ogsá i fremtiden beholde sin vaerdi som en vaerdifuld opslagsbog, der hjaelper laeseren til bedre at forstá laegevidenskabens fremskridt. Jerk W. Langer