Rotternes herre [antikvár]

Rotten sad pá lur under det fladtrykte bilvrag, godt gemt bag daekket, og vogtede pá jasgernes skridt. Den kunne sagtens vasre flygtet, da den herte dem komme, men nysgerrigheden sej rede. Dens to smá ojne var stift rettet mod det sted, hvor den vidste, drengene ville dukke op. At domme efter al den stoj, de lavede, mátte der nemiig vasre to, men rotten ville vasre sikker, inden den peb og gik til angreb. Det var en kaempestor, muskelstaerk rotte, og dens pels var overbroderet med ar. Den bavde stiftet bekendtskab med mange pilespidser, men var sluppet fra det med livet i behold ved at smutte i skjul i rette ojeblik. Bag den store rotte Iá tyve-tredive andre rotter pá lur, i t0n-der eller under metalplader, og hábede pá, at den store ville begá en fejl. Den store rotte var belt klar over, at alle de andre var der, men den skulle nok vise dem De skulle fá sig en overraskelse ogsá denne gang. Med halvt lukkede ojne spaendte den musklerne og krum-mede sig sammen til spring. Psscb! Stenen fra armbrosten plekkede den ned pá stedet, og rotten blev liggende, ubevasgelig, som en seile lap papir. Der blev vild panik rundt om den gennemborede krop. "Det vrimler jo med rotter her," rábte Danny. Han lagde en pil pá sin bue, sigtede og skod. Pilen floj af sted med dodbringende prsecision. Fra sit sikre stästed oppe pá en ülle hej tomte han pilekoggeret i lobet af fá sekunder. Hvert eneste skud ramte plet. Ved siden af ham stod Bill og af-fyrede den ene sten efter den anden, men han ramte ikke lige sá sikkért. Rotterne gjorde faktisk slet ikke noget alvorhgt forsog pá at flygte. De kastede sig ud i en besynderlig ballet mellem benene pä de to drenge, som om de ville tirre dem eller lege tagfat med dem. Det lykkedes endda nogle af de mest aggressive