Udtaleordbog - Dansk udtale [antikvár]

ForordMälet for udarbejdelsen af nasrvaerende udtaleordbog har vaeret at tilveje-bringe en lettilgcengelig, tidssvarende, doekkende, og naturligvis f0rst og frem-mest fonetisk forsvarlig samling af lydskriftangivelser af danske ordformers rigsmäbudtale. Ordbogen har, i modsaetning til eksisterende dansksprogede ordb0ger, udtaleangivelse som sit eneste tema, og den henvender sig til sävel danskere som udlaendinge der gerne vil orientere sig om udtalen af danske enkeltord i deres forskellige former.Lettilgaengehgheden har jeg s0gt at sikre ved at anvende en lydskrift der ikke er sasrlig detaljeret, og jeg f0lger her en velbegrundet tradition for udtaleangivelse i ordb0ger. Meget detaljerede lydskriftangivelser er formentlig af tvivlsom praktisk vaerdi for den typiske ordbogsbruger, og de mere subtile udtalevariationer udspiller sig desuden mere i sammenhaengende tale end i isoleret udtale af enkeltord. Jeg har tilstraebt at angive en tydelig normal-udtale af danske ord, hvorved jeg forstär den udtale - eller de udtaler - man vil anvende, hvis man bliver spurgt hvordan dette eller hint ord udtales. En sádan tydelig - men ikke overtydelig - udtale i en ret grov lydskrift er efter min mening den bedste praktiske Introduktion til danske ords udtale, ikke mindst for udlaendinge.'1 :At udtaleangivelseme skal vasre tidssvarende er i en vis forstand en selvf0lge. När det naevnes udtrykkeligt, er det fordi man i eksisterende danske ordb0ger med (lejhghedsvise) udtaleangivelser enten traeffer mange klart foraeldede former, säledes Lx - af gode gründe - i Ordbog over det Danske Sprog, eller former der kun i ringe omfang tager hensyn til de mange nyudvikhnger der er sket inden for dansk udtale, saerlig i dette ärhundrede, nyudviklinger som isaer er registreret og beskrevet af Brink og Lund i Dansk Rigsmäl. Lydudvik-lingen siden 1840 med scerligt henblik pä sociolekterne i K0benhavn, Gylden-dal 1975, og - i populariseret form - i Udtaleforskelle i Danmark, Gjellerup 1974.Med kravet om at samlingen af udtaleangivelser skal vasre daekkende, sigtes der til at omfanget af opslagsord skal vaere stört nok til at udtaleangivelser for alle sprogets almindelige ord enten skal kunne findes direkte under de enkelte opslag, eller skal kunne konstrueres ud fra et eller flere opslag ved brug af simple regier, herom mere i Ordbogens principper og dens brug.At udtaleangivelseme skal vasre fonetisk forsvarlige er et selvf0lgeligt krav til en udtaleordbog, og at det skal dreje sig om rigsmälsudtale er et naturUgt og praktisk krav. Men disse to krav er til gengaeld vanskeUge at opfylde. Der findes ikke autoriserede rettaleregler" svarende til Retskrivningsordbogens forskrifter for skrevet dansk. I det omfang man kan tale om en rigsdansk udtalenorm er det i bedste fald en de facto-norm, som ikke kan päberäbe sig nogen autoritet. Denne norm er desuden ikke tilnasrmelsesvis sä fast som deni ! 1